Kære alle sammen
Hermed en orientering om, hvordan det går med vores sag vedrørende vejudlæggene.
Patrick (formand) og jeg har holdt et møde med landinspektøren den 14. april. Formålet var at aftale det forløb, vi skal sætte i gang omkring vores vejudlægssag.
Vi er enige om, at landinspektøren i første omgang gennemgår de servitutter og relaksationer, som ligger på vores ejendomme. Det skyldes, at der på nogen af matriklerne tilsyneladende er foretaget en relaksation – dvs. et bortfald af servitutten fra 1918 vedrørende blandt andet vejudlægget – mens det ikke gælder for andre matrikler.
Når landinspektøren har fået et overblik over situationen, mødes vi igen for at aftale, hvad der herefter skal ske. På det tidspunkt indkalder vi også den arbejdsgruppe, der er nedsat vedrørende vejudlægssagen.
Venlig hilsen
Dorte Bloch