er opkaldt efter:
Frederik Vilhelm Mansa, 1794-1879
Frederik Vilhelm bliver født den 29. januar 1794 på Marienlyst. Hans far er en af datidens berømte gartnere Johan Ludvig Mansa. Frederik Vilhelm bliver student på Herlufsholm i 1812, får sin kirurgiske eksamen i 1818 og arbejder derefter nogle år som kirurg på Frederiks Hospital.
I 1822 bliver han praktiserende læge på Vesterbro. Med sit efter sigende rolige, milde og kærlige sind er han en populær læge, og han beholder sin stadigt større praksis i hele 47 år. Alene denne bedrift burde berettige til at få en vej opkaldt efter sig. Men det er først og fremmest Mansas virke indenfor medicinalhistorien, der begrunder vejnavnet.
I 1831 får Frederik Vilhelm sin doktorgrad på en afhandling om mærkelige epidemier og lægevidenskabens tilstand i Danmark i Middelalderen. Senere får han udgivet utallige artikler og værker om danske folkesygdomme, ikke mindst om pest og kolera. Han fungerer desuden ved flere medicinaltidsskrifter som sekretær, redaktør, oversætter, forfatter eller medudgiver.
Ud over den store litterære interesse er Frederik Vilhelm Mansa ivrig violinist og nodesamler. Han oparbejder desuden en ikke ubetydelig samling af malerier.
Sideløbende med sin praksis på Vesterbro, arbejder Mansa indenfor militæret. Fra 1825 er han bataillonskirurg. Han arbejder sig op i hierarkiet, men hans milde sind er ikke foreneligt med miltærets korpsånd, så han udsættes for hård kritik og bliver fyret i 1864. Den officielle begrundelse er dog, at hans stilling nedlægges i forbindelse med, at flere militære korps lægges sammen.
Frederik Vilhelm gifter sig i 1824 med Vilhelmine Bech. De lever sammen, indtil hun dør i 1851. I 1869 går Frederik Vilhelm på pension og vier de sidste år af sit på at færdiggøre værket om danske folkesygdomme. Han dør efter tiltagende svækkelse den 1. oktober 1879.