Skorstene
Husene er født med skorstene, der er velproportioneret i udformning og størrelse. Oprindeligt har skorstenen formentlig haft to forskellige udformninger. På de huse, der er opført i blank murværk, har skorstenspiberne været muret i blank mur. På huse med pudsede facader har skorstenspiberne været pudsede eller berappet (et tyndt pudslag).
Uanset udformning har skorstene oprindeligt haft inddækninger af zink – enten med lige kant øverst hele vejen rundt om skorstenen eller aftrappet i en vinkel, der svarer til tagets hældning.
Tilstand
Skorstenspiben er den mest udsatte bygningsdel på hele huset. Derfor bærer skorstenene også præg af, at der har været udført en del reparationer gennem tiden. En del har fået et ekstra foringsrør, der i visse tilfælde er ført over den oprindelige skorstenspibe i form af et glaseret rør (i engelsk stil). Denne løsning er uoriginal, unødvendig og ser fremmed ud.
En del skorstenspiber er i tidens løb fjernet. Det er synd, fordi skorstene er vigtig for husenes karakter – de understreger husenes stejle taghældning. Derfor kan vedligeholdelsesudvalget ikke anbefale, at der fjernes yderligere skorstene i området.
Reparation og vedligeholdelse
Skorstenspiberne skal vedligeholdes på samme måde som facaderne (se afsnittet). Reparation og udskiftning af zink-inddækninger bør overlades til en vvs’er.
Løbesod
Næsten alle huse i området har haft problemer med løbesod. Problemet opstod under Anden Verdenskrig, hvor der blev fyret med vådt brændsel. Udvendig giver løbesod ingen problemer, men indendøre trænger det ud i træværk, puds og maling, hvilket efterlader synlig misfarvning.
For at forhindre at der dannes ny løbesod bør skorstenen isoleres med 50-100 mm mineraluld (gerne stive batts) på det stykke, der går gennem uisoleret loftrum. Isoleringen bindes fast med ståltråd. For at forhindre eksisterende løbesod i at trænge videre ud kan man tapetsere det inficerede område med almindelig alufolie (stanniol). Det sættes op med tapetklister – husk overlap på flere centimeter. Uden på alufolien kan der tapetseres normalt.
Denne metode har én ulempe. Hvis der skulle opstå kortslutninger i de elektriske installationer, vil stanniolen være strømførende.
En anden metode er at behandle hele det inficerede område med isoleringsgrunder (maling). Inden påføringen skal hele det inficerede areal vaskes grundigt af med grundrens. Alle de store producenter (fx Flügger, Sadolin og Profa) har vandbaserede isoleringsgrundere. Man skal regne med minimum tre påføringer. For at forøge virkningen kan man først grunde hele det inficerede område med almindelig alkydmaling.