Efterisolering
Hovedbygning
De fleste huse i området har fået hulmursisoleret hovedbygningen, hvor der er plads til mellem 120 og 145 mm indblæst granulat. En hulmursisolering er på alle måder en fornuftig løsning. Boligen bliver sundere at opholde sig i. Og besparelsen på varmeregningen bliver så stor, at udgiften til hulmursisolering er tjent hjem på under 5 år.
Som isoleringsmateriale kan det kun anbefales at bruge diffusionsåbne materialer som mineraluld eller papiruld. Selv med 150 mm isolering vil dugpunktet stadig ligge på den rigtige side (ydersiden) af isoleringen. Arbejdet udføres af autoriseret firma.
Sidebygning
I den originale sidebygning er der ingen hulmur. Mange har valgt at bygge vindfang eller tilbygning bagtil, og på den måde har de fået løst isoleringsproblemet dér. Det svageste punkt på hele huset er den del af sidebygningen, der vender ud mod vejen. Her er udvendig isolering (f.eks. 100 mm mineraluld) næsten eneste mulighed. På grund af facadecensuren bør en løsning findes i samråd med naboen, så husene stadig optræder parvis ens. Og der bør ansøges om godkendelse.
Løsningen med udvendig isolering kan ligeledes bruges af dem, der ikke har vindfang eller tilbygning bagtil. Her er der intet krav om ansøgning, eller at den udføres i samråd med nabo.
Under gulv
For at isolere under gulvet er det nødvendigt at brække gulvet op. Det er helt ukompliceret at få plads til 100-150 mm isolering.
Den mest almindelige løsning er, at der bindes ståltråd til undersiden af gulvbjælkerne til at holde på isoleringsmåtterne. En mere effektiv løsning opnås dog ved at montere cirka 150 mm brede brædder under gulvbjælkerne, lægge træfiberplader (fx masonite) mellem gulvbjælkerne og fylde op med diffusionsåbent materiale – i form af måtter eller granulat. Bygningsreglementet anbefaler 200 mm isolering under gulv, men det er der ikke plads til i vores huse.
Husk ventilationskanalerne i soklen under ingen omstændigheder må tildækkes. Hverken helt eller delvist!
Skråvægge
På 1. sal er væggene oprindeligt beklædt med forskalningsbrædder. Ved at fjerne pudslag og en del af forskalningsbrædderne indefra kan man skubbe isoleringsmåtter på plads. Spærenes tykkelse gør, at der er plads til 100 mm isolering. Bygningsreglementet anbefaler 200 mm, men det er der ikke umiddelbart plads til.
Tag mod sidebygning
Her er der rigelig plads til isolering. Bygningsreglementet anbefaler 250 mm. Over 225 mm kræver dampspærre.
Spidsloft
Her er der rigelig plads til isolering. Bygningsreglementet anbefaler 250 mm. Over 225 mm kræver dampspærre.
Skunk
Her er der rigelig plads til isolering. Bygningsreglementet anbefaler 250 mm. Over 225 mm kræver dampspærre.
Skorsten/ventilationskanaler
Disse bør altid isoleres, hvor de går igennem uisoleret loftsrum. Ellers kan der dannes kondens, som trækker ned i bygningen. Det er nemmest at bruge stive måtter – mindst 50 mm og gerne 100 mm, som bindes fast om skorsten/ventilationsrør med ståltråd.