Oprindeligt fandtes der kun to slags facader på de 120 huse i området. Der var huse med blank murværk (hvor både fuger og mursten kan ses). Og der var pudset murværk (hvor fuger og sten er dækket af et lag mørtel).
Det murværk, der er opført som blank mur, er udført af facadesten fra hovedbanegården, hvilket vil sige de pæneste, stærkeste og mest holdbare sten. Til de pudsede facader brugte man mursten fra bagmuren. Altså de ofte temmelig skrøbelige mursten fra den del af facaderne, der vendte ind mod rummene, sten fra skillevægge samt sten fra de facader, der vendte væk fra de offentlige rum. Til de pudsede facader – ligesom til indervæggene – er der formentlig også brugt mursten fra andre byggepladser i området. Også her er der tale om dårligt brændte sten.
Tilstand
Generelt kan man sige, at facadernes tilstand efter omstændighederne er god. Der er trods alt tale tale om genbrugssten med mindst 150 år på bagen. Derimod er fugerne i det blanke murværk og pudsen på de pudsede facader udtjent efter at have siddet i mere end 80 år.
Udskiftning af fuger i blankt murværk
Alle dårlige og løse fuger fjernes i cirka 15 til 20 millimeters dybde. Den mest skånsomme metode er at skære et spor midt i fugen med en vinkelsliber og derefter kradse fugemørtlen ud med en fugekradser. Alternativt kan du bruge en borehammer med mejselfunktion eller en fugefræser, men pas på at du ikke gør skade på murstenene. Hver mursten har en hård overflade, men er ellers meget bløde
På en del af husene er fugerne tidligere repareret med cementholdig mørtel. Den gør, at fugerne er alt for stærke til de gamle (bløde) mursten. Desuden betyder de cementholdige fuger, at facaden ikke kan »ånde« naturligt (vand kan næsten ikke trænge gennem cement). På længere sigt kan det give en unødvendig ophobning af fugt i murværket omkring cementfugen, hvilket øger risikoen for frostsprængninger ganske betragteligt.
Disse cementholdige fuger kan være vanskelige at fjerne med fugefæser, fordi fugen er betydeligt hårdere end murstenen. Derfor vil fræsejernet løbe ind i kanten af murstenen og skade den hårde overflade.
Disse meget hårde fuger fjernes bedst ved at skære et eller to spor i cirka 15 til 20 millimeters dybde midt i fugen med en diamantskive på vinkelsliberen og derefter udhugge fugen med hammer og mejsel. Også i dette tilfælde er det vigtig at fjerne de yderste 15 til 20 millimeter af fugen.
Skift dårlige sten
Efter udhugning af dårlige fuger udskiftes alt dårligt murværk. Det vil sige, at alle sten med revner eller porøs overflade skiftes. Hvis stenene skiftes på større arealer er det naturligvis vigtigt at følge det oprindelige forbant, der er i murværket.
Nye fuger
Murværket omfuges med ny fugermørtel, der rettes af (trukkes) grundigt enten med fugeske eller afrundet træpind (fx kosteskaft). Alle fuger skal være fyldte, og man skal især være omhyggelig med at få fyldt studsfugerne (de tynde lodrette fuger).
Afslutningsvis afkostes murværket med en stiv kost (gadekost). Man skal forsøge at undgå at afsyre murværket, da dette kan give hvide udblostninger af syreopløst kalk fra mørtlen. Selv om det ikke er særligt pænt, er det dog ganske ufarligt for murværket. Hvis en afsyring er nødvendig, skal denne være så mild som muligt og en grundig forvandning med haveslangen helt nødvendigt.
Klargøring
Alt dårlig og løstsiddende puds samt cementholdig puds afhugges forsigtigt uden at beskadige murstenens overflade. Det gøres bedst med en borehammer påmonteret en mejsel. Pudsen afhugges nedefra, så mejslen skraller den gamle puds af. Det er meget vigtigt af fjerne cementholdig puds, også selvom sidder særdeles godt fast. Hvis ikke den cementholdige puds fjernes, kan huset ikke ånde på denne del af murværket.
Når al puds er fjernet, skiftes revnede og defekte mursten. Sten i murede stik over vinduer og døre udskiftes med stor forsigtighed – ellers slet ikke. Disse sten kan ikke umiddelbart fjernes. fordi de bærer det murværk, der er over vinduet eller døren. Eventuelt må man nøjes med at udskifte dele af fugerne i disse murede stik. Ny puds: Før den første puds kastes på, skal facaden vandes, til den er fugtig overalt. Det første lag pus, der kastes på – mørtlen skal være tynd som vælling, og den kastes på med en murske. Dette arbejde sviner meget, og i starten kommer der mere puds alle andre steder, men bliv ved, denne arbejdemetode er vigtig for pudsens vedhæftning. Når der er et jævnt tyndt lag overalt, skal pudsen tørre så meget, at den kan afstødes (udjævnes) med et pudsebræt. Derefter skal udkasten hvidtøre, før næste behandling kan starte.
Den efterfølgende grovpuds skal have konsistens som lind grød. Den kastes også på med murske. Hvis slutoverfladen skal fremstå grovpudset, skal grovpudses afrettes og glattes med et pudsebræt.
På større vægflader og meget skæve vægge er det nødvendigt at pudse med ledere – dvs. lodrette tynde trælister på 5-6 mm, der trykkes ind i en mørtelstribe med ca. 1 til 1,5 m afstand. Når lederene er sat op, pudses mellemrummene, og afretningen foretages med kanten af et lige bræt. Brættet holdes vandret og bevæges i lodret retning, så enderne hele tiden glider på de to ledere. Senere fjernes lederene og revnerne fyldes med mørtel.
Finpuds – også kaldet slutpuds – må først påføres, når grovpudsen er ca. 2-3 døgn gammel. Inden påføringen skal facaden forvandes. Til finpuds må ikke indeholde sandkorn, der er større end 1 mm.
Mørtlen røres op til konsistens som vælling og trækkes med stålbræt på den forvandede grovpuds i et meget tyndt lag. Derefter udjævnes (filtses) med et filtsebrædt med skumgummi på. Filtsebrættet fugtes med vand, og pudsen jævnes ud med roterende bevægelser. Andre facadeoverflader: Er huset malet med plastikmaling eller et tilsvarende produkt, kan det renses af med hedvandsafrensning (varmt vand, der sprøjtes på under stort tryk på 100 til 150 bar). Man kan leje et anlæg selv eller få et firma til at udføre opgaven.
Vi vil på det kraftigste advare mod at få facaden sandblæst, uanset om der er tale om blank eller pudset facademur. Murstenenes »brændhud« ødelægges, og facaden er ikke til at redde.
En eventuel kemisk afrensning af murværk kan vi heller ikke anbefale, fordi kemikalierne suges ind i stenen og kun langsomt udvandes.
Materialer
Til opmuring og udskiftning af mursten bruges hydraulisk-kalkmørtel KKh 35/65/525 (kornstørrelse 0-4 mm). Mørtlen købes færdigblandet og består af 1 del kulekalk, 1 del jura-kalk, 6 del sand. Den tørblandes først (d.v.s blandes først uden tilsætning af vand). Derefter tilsættes så lidt vand som muligt. Husk at overholde blandetiden på mindst 20 minutter i tvangsblander eller med piskeris på boremaskinen.
Grundejerforeningen ejer en tvangsblander, som kan lånes til opgaven.
Mørtel til fugning af blankt murværk
Hydraulisk-kalkmørtel KKh 35/65/525 (kornstørrelse 0-2 mm).
Mørtel til udkast på facader
Hydraulisk-kalkmørtel (blandingsmørtel) 1:2:9 KKh 20/80/475: 1 del kulekalk, 2 dele jurakalk, 9 dele kvartssand (kornstørrelse 0-2 mm).
Mørtel til pudsreperationer og grovpuds til facader
Ren-kalkmørtel 1:3 K 100/750: 1 del kulekalk, 3 dele kvartssand (kornstørrelse 0-2 mm).
Slutpuds til facader
Ren-kalkmørtel 1:2,5 K 100/600: 1 del vådlæsket kulekalk, 2½ dele kvartssand (kornstørrelse 0-1 mm).