Orientering om vores sag vedrørende vejudlæggene

Kære alle sammen

Hermed en orientering om, hvordan det går med vores sag vedrørende vejudlæggene.

Patrick (formand) og jeg har holdt et møde med landinspektøren den 14. april. Formålet var at aftale det forløb, vi skal sætte i gang omkring vores vejudlægssag.

Vi er enige om, at landinspektøren i første omgang gennemgår de servitutter og relaksationer, som ligger på vores ejendomme. Det skyldes, at der på nogen af matriklerne tilsyneladende er foretaget en relaksation – dvs. et bortfald af servitutten fra 1918 vedrørende blandt andet vejudlægget – mens det ikke gælder for andre matrikler.

Når landinspektøren har fået et overblik over situationen, mødes vi igen for at aftale, hvad der herefter skal ske. På det tidspunkt indkalder vi også den arbejdsgruppe, der er nedsat vedrørende vejudlægssagen.

Venlig hilsen

Dorte Bloch

Notat om vejudlægssag for Valby Vænge området

Sagen om vejudlægsservitut for vejene i Grundejerforeningen Valby Vænges lokalområde [pdf]

Trafiksanering i Saxtorphsvejområdet

Referat fra Borgerrepræsetationsmødet den 01.06.2023

Punkt 21: Frigivelse af midler til Saxtorphsvejområdet
(Københavns Kommune)

3 timers tidsbegrænset parkeringszone omkring Vigerslev Allé

Skriv høringsvar

Forslaget i korte træk:

    • Den tidsbegrænsede parkeringszone oprettes med 3 timers tidsbegrænsning på hverdage fra 08-22.
    • Det betyder, at parkering er gratis for alle, men man kan maksimalt parkere 3 timer i tidsrummet 8-22 mandag til fredag.
    • Beboere med adresse inden for den tidsbegrænsede zone kan ansøge om beboerlicens. Der udstedes max 1 licens pr. person over 18 år i husstanden. Licensen er gratis og undtager fra tidsbegrænsningen.
    • Virksomheder med adresse i zonen kan få licenser til rene erhvervskøretøjer, der er tilknyttet virksomheden. Der er ikke begrænsning på antal erhvervslicenser. Licensen er gratis og undtager fra tidsbegrænsningen.
    • Der vil blive etableret en ordning med gæstelicenser. Hver beboer inden for zonen over 15 år kan ansøge om max 10 gæstelicenser pr. person om året. Gæstelicensen gælder for én kalenderdag til det køretøj, som det er udstedt til.
    • Parkeringszonen med tre timers tidsbegrænsning vil gælde på kommunale veje og private fællesveje inden for nedenstående område. Parkeringszonen vil ikke gælde på privat grund/private veje

Omdiskuteret byggeri går ind i sin afgørende fase: – Vi tror, det her bliver farligt

VALBYLIV

Opførelsen af en tredje daginstitution ved en smal villavej har fået beboerne til at frygte for kvarterets ve og vel. De mener ikke, at området, der er fyldt med børnefamilier, kan rumme mere trafik.

https://valbyliv.dk/artikel/omdiskuteret-byggeri-g%C3%A5r-ind-i-sin-afg%C3%B8rende-fase-vi-tror-det-her-bliver-farligt